Error parsing XSLT file: \xslt\Top_rotation.xslt
» Bliv medlem » Klubtøj » Regler for licensryttere » Økonomiske udlæg » Samarbejde med ISI

Bliv medlem

Kunne du tænke dig at blive cykelrytter?
Din alder og dit køn er ikke afgørende, dog skal du minimum være 8 år. Således køres der cykelløb for drenge, piger, herrer og damer i alderen fra 8 år, til man ikke orker det mere. Hvis du kan svarer ja til ovenstående, synes vi, du skal henvende dig i Herning Cykle Klub, hvor der er erfarne ledere m.m., der altid er villige til at hjælpe.


Hvem er HCK?
Vi er en stor erfaren cykleklub stiftet i 1937. Klubben er medlem af Danmarks Cykle Union (DCU). Der er p.t. ca. 100 licenshavere i alle aldre. Formålet er konkurrencecykling på flere niveauer.
En lige så vigtig ting er det sociale samvær, som  praktiseres på tværs af  klasser og aldre.


Hvordan kommer jeg igang?
Kontakt en fra bestyrelsen, og få et telefonnummer til den rette kontaktperson, så skal du nok blive guidet igennem de spørgsmål du måtte have.


Hvornår på året kan jeg begynde?
På alle tider af året kan du starte med at køre cykelløb. Men da det at køre cykelløb er en hård og krævende sport, er det bedst, hvis du starter om efteråret og langsomt begynder at træne hen mod sæsonstarten i april.

Hvordan træner jeg?
Der er dygtige og erfarne trænere tilknyttet klubben, som sørger for en gradvis opbygning af formen. Så derfor mød op til fællestræningen, så lærer du også de nye kammerater at kende. Fællestræningen foregår som regel på en lille rundstrækning, således at alle kan være med, og alle kommer med hjem, med mindre andet aftales. Til træningen kører der som regel en service bil med ekstra hjul i tilfælde af defekt. Efter afslutningen af sæsonen i september/oktober foregår der flere aktiviteter så som gymnastik, løbetræning, træning i skovene på mountain bike m.m.  (Se under fællestræning)


Er det ikke farligt at køre cykelløb?
Ikke specielt farligt, naturligvis slår man sig hvis, man vælter på cyklen, men det er som regel kun overfladiske skrammer, man får. Til løb skal alle klasser kører med godkendt hjelm. Til fællestræning i Herning Cykle Klub er det et krav, at alle ryttere kører med godkendt hjelm. Derudover skal alle cykelryttere også overholde de normale færdselsregler, som gælder for almindelige cyklister. Tænk på din opførsel i trafikken, det gavner alles sikkerhed!


Er cykel- og udstyr ikke dyrt?
Jo, der findes meget lækkert udstyr, men der er faktisk mulighed for at låne/leje sig frem. Klubbens ledere og trænere kan derudover bidrage med gode råd, så hverken du eller dine forældre kommer af med unødvendige penge. For Drenge/pige ryttere er der mulighed for at låne en cykel i indtil 2 måneder, du du kan kan få en fornemmelse af sporten. Derudover skal der betales kr. 200,- i prøvekontingent. Det er også en tøjordning i klubben, med tilskud til cykeltøj. Generelt gælder det om at tale med folk i klubben, inden der investeres i dyrt udstyr m. m., mange ærgrelser kan herved undgås.
Hvad koster det at køre cykelløb?
Se priser under punktet LICENSANSØGNING

Hvor får jeg yderligere oplysninger?
Se under kontaktpersoner, her finder du de relevante telefonnumre. Kontakt eventuelt en tilfældig fra bestyrelsen, vedkommende vil kunne give dig besked om hvem der bedst kan svare på de spørgsmål du eventuelt måtte have.