« Tilbage

Træningslejr i Horsens 2017

Traditionen tro deltog ungdomsrytterne fra HCK i weekendens træningslejr i Horsens, hvor alle klubber og ryttere fra hele Jylland/Fyn distriktet er inviteret. I år deltog lidt færre end tidligere, så samlet var der 90 ryttere i den fælles træningslejr, og den bedst repræsenterede klub var HCK, der havde 30 tilmeldte ryttere fra U11 til U17. 

Træningslejren består af tre ”cykelløb” som køres på tre forskellige ruter i det meget kuperede område omkring Stensballe.  Løbene gav vores ryttere forskelige erfaringer, nogle fik debut i cykelporten, mens andre, der var rykket en klasse op, kørte mere taktisk, nogle fik indblik i deres forms tilstand og fandt vej til podiet og endelig blev der, hvis man var sat og ledte efter nogle at samarbejde med, fundet nye venner med ryttere fra andre klubber.

Tilbage på skolen efter cykelløbene hyggede vores ryttere sig i klasseværelserne eller i hallen. Vi var på skolen  tildelt fire klasseværelser, så der var i år, i modsætning til tidligere år, bedre plads mellem soveposerne og snavsetøjet.

Træningslejren var en succes, og mon ikke, efter weekendens smårace, at sæsonstarten på nuværende tidspunkt føles langt væk for en del ryttere.