Mangler initiativ fra konkurrenterne

Blue Water Ladies kører i disse dage Lindberg Sports Cup, der
køres over de 3 dage i Silkeborg, Herning og Hammel.
I dag skulle der køres i Herning, og Blue Water pigerne var
tændte og opsatte på at gøre det godt på hjemmebane. I 25 graders
varme, ingen bakker eller vind så det svært ud at skabe splittelse,
men Blue Water pigerne forsøgte at gøre løbet hårdt og være på
forkant mod de andre teams.
Det hele endte dog i en forudset massespurt, hvor Julie Leth
igen var hurtigst og vandt. Blue Water Ladies forsøgte at placere
sig og måtte tage til takke med 2 mand i top 10.
Omkring løbet i dag udtaler sportsdirektør Morten Kruse Brink
sig således, "Vi havde forudset, at det sikkert vil ende i en
massepurt, men det var ikke vores ønske at det skulle ende sådan.
Julie har vist sig utrolig stærk og urørlig i spurterne, så derfor
skulle vi ud og angribe i dag. Vi forsøgte at spille kortene ud,
men der mangler simpelthen initiativ fra de andre ryttere og hold i
feltet for, at løbet bliver hårdt nok. Der er måske 5 - 10 ryttere,
der gider at kører cykelløb og alle andre er bare statister, der
mere eller mindre lige så godt kunne blive hjemme. Vi vil forsøge
igen i morgen, hvor ruten er betydelig hårdere og så må vi se, hvem
der vil være med til at skabe et hårdt og spændende cykelløb"
slutter Morten Kruse Brink
I morgen gælder det sidste etape i Hammel, hvor Pøt Mølle skal
bestiges 3 gange.