Den jysk/ fynske æresnår overrakt på "Girostart2012-kontoret"
Joachim Andersen fra Herning Cykle Klub fik torsdag
overrakt den jysk/fynske æresnål for sin store indsats for
cykelsporten i mange år. Normalt uddeles æresnålen ved distriktets
årsmøde, men da Joachim Andersen ikke havde mulighed for at deltage
i årsmødet blev nålen i stedet overrakt torsdag, hvor
"giro-kontoret" ved Herning kommune havde indkaldt en uvidende
Joachim Andersen til et møde. Så det var en glad og overrasket
modtager.
Joachim Andersen sagde efterfølgende at han var utrolig stolt og
beæret over nu at komme på listen over æresmedlemmer i jysk/fynsk
distrikt og med ægte jysk beskedenhed gav han straks en stor tak
videre til de mange frivillige hjælpere i Herning som har været med
til at føre de mange ideer ud i livet.
Joachim Andersen har igennem mange år været drivkraft for mange
store projekter i cykelbyen Herning, blandt andet UCI-løbet Grand
Prix Herning "En forårsdag på heden", det traditionsrige gadeløb
som blandt mange andre har haft Alberto Contador til start, sidste
års junior nations cup løb samt naturligvis ikke mindst årets
Giro-start i Herning og Horsens.
"Det har derfor ikke været svært for distrikts-bestyrelsen at
udpege Joachim som nyt æresmedlem, der blev i indstillingen
lagde vægt på det kæmpe engagement Joachim ligger i cykelsporten og
hans fantastiske evne til at få store tanker og ideer til at blive
til virkelighed", forklarer distriktets formand Niels Sørensen.