Fra Brandkvinde til Zumba danser
I weekenden var det nye Team Blue Water Ladies hold samlet for
første gang, og fra start var pigerne meget spændte for hvad de
skulle lave de næste par dage. Basen for samlingen var i Sønder
Felding, hvor også junior drengene afholdte deres første
samling.
Fredagen stod på fællesspisning og hygge. Derudover blev der
afholdt møder, hvor forberedelserne for sæsonen 2012 blev sat i
gang.
Lørdag startede med lækker morgenmad arrangeret af vores madmor
på gården, og der skal lyde en kæmpe tak herfra for indsatsen.
Efter morgenmaden var indtaget drog pigerne ud til den første
aktivitet, der blev afholdt på Sønder Felding Brandstation.
Brandfolkene havde sammensat forskellige øvelser de skulle
gennemføre. Pigerne startede med, at prøve deres talent indenfor
brænd slukning. Derefter var det en forhindringsbane, der skulle
klares i grupper og i røgdykkerudstyr. Her blev pigerne testet i at
kommunikere sammen under pres, hvilket også er utrolig vigtig
under cykelløb.
Efter lidt hvile fortsatte dagen i DGI Huset i Herning sammen
junior drengene, hvor det var muligt at få styrketrænet samt komme
en tur i svømmehallen dog først efter de have gennemført én times
zumba med instruktør. Har var formålet egentligt bare at have det
sjovt sammen, og det så ud til at lykkes fint for pigerne. Det skal
nævnes at drengene også gjorde et flot stykke arbejde under denne
øvelse, og hvis der skulle være interesse for det, har vi tonsvis
af klip fra zumba seancen, kontakt Morten K. Brink for mere.
Søndag tilbragte pigerne med DCU, der havde inviteret til et
møde hvor sæsonen 2011 blev evalueret og visionerne for 2012 blev
præsenteret.
Til sidst skal der lyde en stor tak herfra til de der gjorde
denne weekend til succes, og tusind tak til pigerne der var friske
på udfordringerne også til drengene. Godt klaret!