Sæsonens hårdeste landevejsløb er overstået
DCUs Bikebuster Damecups 5 afdeling var lagt i Holbæk CRs
hænder, og det må siges at med ruten der var lagt i området omkring
Tølløse, så er det en af de hårdeste landevejsruter HCKs piger
endnu har oplevet. 6 gode stigninger var menuen for søndagens
Damecupløb, og der var stor angrebslyst fra starten, ikke mindst
Silkeborg IFs Dorthe Lose var meget aggressiv og forsøgte
flere gange at få hullet til feltet.
På slutningen af første omgang skete det, Dorthe Lohse lavede et
seriøst ryk, og fik 8 ryttere med i et udbrud. Gruppen på de 9
ryttere havde deltagelse af Team Blue Waters Nina S Nielsen og Fie
Degn Larsen, og det blev hurtigt klart at dette udbrud ville holde
afstanden til feltet der var delt i 3-4 mindre grupper. DEn danske
emster Julie Leth blev ramt af en punktering og problemer med
hjulskift betød at Julie Leth faldt ned til 2 grupper, og
frontgruppen bestod nu af 8 ryttere.
På næst sidste omgang forsøgte Dorthe Lohse endnu engang at
springe 8 mands gruppen på Brødbakken og her fik Nina S Nielsen sig
kæmpet med, og de 2 ryttere fik nu sat tempo og kørte fra de øvrige
ryttere i gruppen. Men der var åbentlyst at Lohse ikke vil have
Nina S Nielsen med til målstregen, så hun forsøgte endnu engang på
en af stigningerne, og her lykkedes det så at komme af med HCK
rytteren.
Dorthe Lose kørte alene til målet og vandt dermed 5 afdeling af
Bikebuster Damecuppen, med Nina S Nielsen på 2 pladsen 3.30 efter
vinderen. De 6 resterende ryttere fra grupen kom til målet mere end
3 minutter efter Nina S Nielsen og her fik Fie Degn Larsen kæmpet
sig frem til en samlet 4 plads. Anne-Mette Frederiksen blev nr.
22.
Med resultatet af 5 afdelig forsvarede pigerne positionen i
toppen af klassementet, og Nina S Nielsen er stadig i den gule
trøje, med Fie Degn Larsen på en samlet 2 plads.