Jesper Nielsen nr. 8 og Niels Jensen nr. 32 ved EM i linieløb for veteraner
Linieløbsruten ved europamesterskaberne for veteraner i
aldersklassen 45 -49 år bød på 81,3 km på en meget krævende rute
med hårde stigninger. Det lykkedes Jesper Nielsen at komme med i
det afgørende udbrud, men efter triumfen på
enkeltstarten måtte han lade sig nøjes med en flot
ottendeplads.
I klassen for ryttere mellem 40 og 44 år blev Niels Jensen nr.
32 i et felt, hvor de 108 km og 1650 højdemeter blev kørt med en
imponerende gennemsnitshastighed på over 38 km/t.
/PO