» Første samling for Team Blue Water Ladies

DM Medalje til Team Blue Water Cycling Ladies

Bronce til Dameholdet I Hobro

 

I forbindelse med fredagens afvikling af U23 DM blev damernes Hold Dm afviklet med deltagelse af 8 oplagte damehold, heriblandt  HCKs damehold Blue Water Cycling Ladies. Holdet der bestod af Fie Degn Larsen, Nina S Nielsen og Henriette Frederiksen kørte op til deres bedste og sikrede sig med tiden 44.36.85 en flot placering på en 3 plads og fik dermed bronzemedaljer. DM Guld blev for andet år i træk vundet af Odder CK, og sølv medaljerne gik til Silkeborg IF Cykling.

Medaljerne er et klart løft til pigerne, og de var fra starten godt klar over at de skulle yde deres ypperste for at komme i betragtning til medaljepladserne. Henriette Frederiksen var udset til at skulle trække på udturen, hvorefter Nina og Fie skulle tage over og klare turen hjem til målet. Taktikken lykkedes til fulde, og det var 3 glade piger der efterfølgende fik medaljer hængt om  halsen af DCUs repræsentant  Jan Rasmussen.

Næste weekend skal Junior pigerne deltage i Tour de Himmelfart, hvor holdet kommer til at bestå af  Fie Degn Larsen, Nina S Nielsen, Kamilla Vallin og Anne-Mette Frederiksen.