» Første samling for Team Blue Water Ladies

Team Blue Water Junior vinder den 30. udgave af 3 dage ved Axel.

Alexander Kamp samlet vinder af Internationale Junioren Driedaagse van Axel UCI. 2.1.

 

Team Blue Water Junior kørte i torsdags til Holland for at deltage i den 30.udgave af Int. Junioren Driedaagse van Axel der er 2. 1. UCI-kategoriseret

Mange internationale lande og storhold stillede til start i dette års jubilæumsudgave af International Junior Three Days in Axel. Som i de foregående år startede etapeløbet om fredagen med en etape til Axel fra startbyen Phillipine. Lørdag køres der en enkeltstart om formiddagen med start og mål i Axel samt en eftermiddagsetape fra Hulst til Axel. Den afsluttende etape og kongeetapen køres om søndagen i Belgien i og omkring byen Strijpen, der er placeret blandt flere legendariske stigninger fra forårsklassikerne - her i blandt er Valkenberg og Leberg en del af ruten.

Ialt 28 teams á 163 ryttere, hvor flere store stjerner stillede til start - blandt andet sidste års vinder fra Holland, Danny van Poppel, Rick Zabel (søn af den tyske storsprinter, Erik Zabel) samt Vacansoleils stortalent Dylan Groenewegen, hvilket gav en indikation af det var den absolut bedste junior-verdenselite der stillede til start.

Se hold og startliste: http://www.juniorendriedaagse.nl/deelnemers/

Første etape på 109km skulle køres fra startbyen Phillipine til målbyen Axel. Kl.17 blev startpistolen fyret af og Team Blue Water Junior begav sig ud på årets indtil største og mest udfordrende etapeløb. Man kunne allerede fra start se at feltet var meget aktivt, da der blev stukket i højre og venstre konstant og feltet lå det meste af tiden udstrakt i en lang række.

Efter 15km kom Mads Würtz Schmidt udbrud i en gruppe på 4 mand der senere fik selskab af holdkammeraten Peter Mathiesen, der kørte alene op til gruppen som nu havde 1minut og 50sekunder ned til feltet. Halvvejs i løbet kom en større gruppe af sted på 10 mand hvor yderligere tre Team Blue Water Junior ryttere sad med - her i blandt Elias Helleskov Busk, Frederik Thalund og Alexander Kamp. De to grupper blev senere samlet og bestod nu af 16ryttere hvor Team Blue Water Junior havde 5 ud af 6 mand med i udbruddet. Da udbruddet kom ud på sidste omgang på 25km havde de kun 50 sekunder ned til feltet og derfor måtte Team Blue Water Junior lægge mere arbejde i udbruddet. Dette lykkedes godt efter en stor holdindsats men det kostede dog for mange kræfter for Mads Würtz der havde ligget i udbruddet det meste af dagen og måtte derfor lade sig falde tilbage til feltet efter en kæmpe indsats.

"Udbruddet holdte hjem til mål og på de sidste 1000m kommer to mand af sted hvor vi er repræsenteret med Peter Mathiesen mens den anden rytter var Dylan Groenewegen fra Vacansoleil - desværre var Dylan klart hurtigere end Mathiesen i spurten. Kamp og Thalund kørte tog for Elias som blev hhv. 3, 5 og 6." Siger sportsdirektør, Morten Brinch Jensen.

Sidste års vinder, Danny van Poppel kom ind på en 25.plads 28 sekunder efter.

1.etape - dylan

Peter Mathiesen fik ungdomstrøjen med sin 2.pladsen.

1.etape axel 034

Resultat 1. Etape Philippine - Axel, 109,1km - Gennemsnit 42.691 km/t 
1. Groenewegen, Dylan        Vacansoleil-BHV-Maas       2:33:20
2. Mathiesen, Peter          Blue Water Cycling                      2:33:23     0:03
3. Busk, Elias Helleskov     Blue Water Cycling                    2:33:28     0:08
4. Donath, Felix             Duitsland                               2:33:29     0:09
5. Kamp, Alexander           Blue Water Cycling                      z.t.
6. Jensen, Frederik Thalund  Blue Water Cycling                 z.t.
51.Schmidt, Mads Würtz       Blue Water Cycling
114. Westergaard, Mathias Dam  Blue Water Cycling

Spurten 1. etape: http://www.youtube.com/watch?v=Eg8cyGBoFNo


Dobbeltsejr til Team Blue Water Junior

Lørdag morgen skulle den 7,8km enkeltstart køres med start og mål i Axel. "Resultatmæssigt for enkeltstart er målet at få alle sammen ind i top-25 samt at have en på skamlen, da alle på holdet på dagen kan køre en fantom-enkeltstart samt, at vi dermed vil kunne spille med flere kort på næste etape, da vi vil have mange godt placeret i det samlede klassement" udtaler sportsdirektør Morten Brinch Jensen før enkeltstarten.

Efter som forventede mange gode tider af Team Blue Water Junior - der dog ikke helt fik alle ind i top-25 men istedet tog en af holdet yngste ryttere etape-sejren, nemlig den danske mester i enkeltstart i ungdom 2010, Mads Würtz Schmidt. 

"Det var en fornøjelse at se Würtz køre sådan en enkeltstart i verdensklasse! Ruten var meget svær og teknisk krævende men Würtz impornerde mig virkelig meget." slutter sportsdirektør, Morten Brinch Jensen

Mads Würtz Schmidt vinder foran sidste års vinder Danny Van Poppel med 6sekunder og kører med en gennemsnitsfart på 48,7km /t.

mads würtz schmidt

Alexander Kamp overtog efter enkeltstarten den grønne pointtrøje.

3dage ved axel2 008

Resultat 2.Etape Axel - Axel, 7,8km enkelstart
Navn                        Hold              Tid                    Km/t
1. Schmidt, Mads Würtz         Blue Wat          9:37.01           48.665
2. Van Poppel, Danny           Z-O NED        9:42.99        48.165
3. Zepuntke, Ruben             Duitslnd         9:44.73       48.022
12. Kamp, Alexander             Blue Wat           10:01.16        46.710
14. Westergaard, Mathias Dam    Blue Wat 10:02.80         46.583
22. Mathiesen, Peter            Blue Wat             10:05.86        46.347
26. Jensen, Frederik Thalund    Blue Wat      10:08.40        46.154
38. Busk, Elias Helleskov       Blue Wat           10:12.77        45.825

Efter et fortjent hvil skulle 3.etape på 103,6km køres fra Hulst til Axel.

På 3.etape fortsatte Team Blue Water Junior succesen. Efter 15km kommer Alexander Kamp og Mads Würtz i udbrud i en 10mandsgruppe. Denne gruppe fik hurtigt opbygget et forspring på 1minut 20sekunder og fik herefter følgeskab af 27 ryttere hvor Mathiesen, Busk og Thalund sad med. Thalund og Busk hjalp herefter Kamp med at sikre den grønne trøje ved at køre ham frem til spurterne samt at tage nogle point selv.

Omkring 15km før mål bliver det 37mand store udbrud opslugt af feltet, og der skal igen til at køres cykelløb. Med 5km igen angriber Alexander Kamp og får et lille hul på 25sekunder ned til feltet og får senere følgeskab af Koen Hofstede og de to ryttere får arbejdet godt sammen og da de rammer de sidste 1000m har de 13sekunder ned til feltet. Ved 500m skiltet åbner Alexander Kamp spurten og vinder 3.etape overlegent.

Alexander bibeholder dermed den grønne pointtrøje og kunne med stort smil overtage løbets gule førertrøje, hvilket han havde sagt han ville gøre under sit interview før etapen. Kamp fører før sidste etape med 10 sekunder ned til Dylan Groenewegen.

kamp 3.etape axel

Resultat 3. Etape Hulst - Axel, 103,6km - Gennemsnitsfart 42.295 km/t

1. Kamp, Alexander              Blue Water Cycling          2:26:58
2. Hofstede, Koen                Restore CT                     2:26:59     0:01
3. Groenewegen, Dylan         Vacansoleil-BHV-Maas      2:27:09     0:11
9. Busk, Elias Helleskov        Blue Water Cycling           z.t.
15. Schmidt, Mads Würtz        Blue Water Cycling          2:27:15     0:17
96. Jensen, Frederik Thalund  Blue Water Cycling          z.t.
131.Westergaard, Mathias D.   Blue Water Cycling


Før 4.etape blev Alexander Kamp igen interviewet af løbet speaker og Team Blue Water Junior var nu kommet i journalisternes fokus. "Den grønne trøje er ok, men jeg foretrækker hellere den gule frem for den grønne trøje, men jeg tager gerne begge to" svarede Alexander Kamp grinende til de Belgiske og Hollandske journalister.

"Taktikken for sidste etape var at holdet skulle stille til start helt fremme i feltet og køre fra start af, da ruten var meget teknisk svær og havde mange små og snørklede veje, så vi dermed kunne få reduceret feltet gevaldigt på første omgang." siger sportsdirektør Morten Brinch Jensen

Som taktikken lød gik Team Blue Water Junior straks i angreb med formålet at mindske feltet hurtigt og effektivt, hvilket må siges at lykkedes. Efter de første 25km var de første 36ryttere taget ud af løbet grundet den lille tidsgrænse. Efter flere angreb fra Alexander Kamp på den berømte stigning Leberg kom han af sted alene hvorefter han fik alle pointene til den grønne trøje - omgangen efter bliver han hentet, hvor Danny van Poppel kører kontra på ham. Efter en lang jagt for Team Blue Water Junior bliver Danny van Poppel kørt ind og feltet er samlet igen. På sidste omgang kommer en 9mandsgruppe af sted hvor mange af favoritterne sidder med - her iblandt Alexander Kamp, Danny van Poppel og Rick Zabel som den eneste med to holdkammerater. I udbruddet er Dylan Groenewegen dog ikke repræsenteret. Herefter bliver der angrebet på skift fra det tyske landshold og Alexander Kamp må selv lukke alle huller for at forsvare den gule trøje, da Danny van Poppel ligger nede bag de andre og sparer på kræfterne. Efter utallige angreb og et kæmpe stykke arbejde af Alexander Kamp er udbruddet stadig samlet med 3km til mål - så åbner Danny van Poppel op for sluserne og kører af sted, hvor Alexander Kamp desværre ikke kommer med. Tyskerne får en mand med og ligeledes er der en fra Schweiz, så Alexander Kamp må selv forsøge at lukke hullet, så han trækker hele vejen ind til mål.

Danny van Poppel vinder kongeetapen 18sekunder foran Alexander Kamp og Alexander Kamp vinder dermed den samlede sejr af jubilæumsudgaven af det 30. Int. Junioren Driedaagse van Axel foran den forsvarende mester Danny van Poppel med 23sekunder samt fik pointtrøjen med hjem.

kamp vinder

Alexander Kamp modtog trofæet fra Peter van Peteghem

"Jeg er overrasket over taktikken fra det danske hold Team Blue Water Junior - men det bedste forsvar er et angreb som man siger. Det var helt formidabelt! Det var virkelig dansk dynamit! Det er også rart at have en udenlansk vinder igen." (Morten Reckweg vandt løbet i 2007) udtaler Honoré Pieters, formand for organisationskomitéen og kårer Alexander Kamp til løbets mest aggressive rytter.

4. Etape Strijpen - Strijpen, 104,4km - Gennemsnitstid 37.308 km/t

1. van Poppel, Danny           Zuid Oost Nederland        2:47:54
2. Küng, Stefan                   Zwitserland                     2:47:55     0:01
3. de Man, Jaap                  Midden-Nederland            2:48:01    0:07
6. Kamp, Alexander             Blue Water Cycling           2:48:12    0:18
10.Schmidt, Mads Würtz       Blue Water Cycling           2:49:58    2:04
14. Mathiesen, Peter            Blue Water Cycling           2:50:27    2:33

Yderligere placeringer i div konkurrencer.

Holdkonkurrencen
1 Tyskland                   
2 Blue Water Cycling
3  Vacansoleil-BHV-Maas      
4  Schweiz                     
5  Holland

Sprinterkonkurrencen
1. Alexander Kamp

2. Rick Zabel
3. Ruben Zepunkte

Ungdomskonkurrencen
1. Merijn Korevaar
2. Maximilian Schachmann
3. Peter Mathiesen
4. Mads Würtz Schmidt

Bjergkonkurrencen
1. Stefan Küng
2. Alexander Kamp

Kombinationskonkurrencen
1. Ricardo van Dongen
2. Kevin Snijder
3. Alexander Kamp

 



Se billeder af hele løbet på http://marcopijpelink.nl/