Kåringer 2011
Ved årets afslutningsfest i Kulturellen lørdag den 8. oktober
2011 blev følgende nye klubmestrer kåret efter klubmesterskabet
samme dag i Sinding.
Nye klubmestrer 2011:
- U11
P
Maria Bertelsen
- U11
D
Sebastian M. Petersen
- U13
P
Emma N. Jørgensen
- U13
D
Kristian Mathiesen
- U16
P
Simone Eg
- U15
D
Daniel Villadsen
-
U17
Niklas Eg
-
U19
ingen kåring
-
Damer
ingen kåring
- Herre
H
Poul Overgaard
- Herre
E
Kasper Malmkjær
Samlet resultatliste kommer på hjemmesiden hurtigst muligt.
Samme aften var der uddeling af klubbens traditionsrige pokaler.
Navn og begrundelser kommer her:
Indledningsvist vil jeg sige: Til de personer som modtager
pokaler. Vær stolte af det.
Se på pokalerne hvem der har vundet tidligere. Så finder I ud
af, at Herning Cykle Klub er en traditionsklub.
Pointpokalen: Nina Schultz
Nielsen
Begrundelse: I alt 99 point. Statistik lyver ikke. (81 Dame A +
18 Dame Junior)
5 sejre i Dame A til trods for hun er Junior.
Kammeratskabspokalen:
Mads Rahbæk
Det er en rytterpokal, og vælges af samtlige ryttere. Derfor er
det en stor ære, at blive kåret til denne pokal.
Utrolig tæt løb om pokalen blandt 5 ryttere. Det siger noget om
kammeratskabet i klubben.
Det skal vi være stolte af.
Proff. pokalen /
træningsflid: Nina Schultz Nielsen
Pokalen går til en rytter, der har udvist ekstraordinær indsats
og målrettet træning.
Begrundelse: Rytteren har haft en flot sæson. Har været utrolig
målrettet frem mod det store mål VM i København. Hun var et af de
største medaljehåb for DK. Hun har selvtrænet i motionscenter
tidlig morgen og passet sin cykeltræning. Desværre fik hun
konstateret kyssesyge ugen op til VM, og måtte melde afbud. Der var
vi mange som følte med hende. Men weekenden efter kom hun tilbage
og fuldførte sin samlede sejr i Dame cuppen.
Vi håber rytteren fortsætter sin målrettede indsats. Der kommer
flere VM, og her vil du uden tvivl være kandidat til at blive
udtaget.
Talentpokalen: Niklas Eg
Pokalen går til en rytter, der har formået at arbejde målrettet
med sit talent, og derigennem opnået udvikling og resultater.
Der har været flere navne i spil. Flere ryttere var været i en
fantastisk udvikling med nationale og internationale sejre.
Begrundelse: Året startede med at landstræneren forudså et
svært år for rytteren pga. rytterens størrelse. Rytteren ville
formentlig først slå igennem som u23 rytter. Året sluttede
med at være et internationalt gennembrud. Valget til talentpokalen
er sket udfra, at rytteren vandt stort etapeløb i Tjekkiet, vandt 3
ud af 4 etaper. I øvrigt en stor holdpræstation af HCK. Vandt DKs
største etapeløb Tour De Himmelfart.
Vandt bjergtrøje og samlet 2. Plads i verdens største U17 løb
for landshold i Østrig. Vandt bjergtrøjen i Luxembourg Rundt for
u17. Og sidst bronze i DM enkeltstart 2 sek. fra guld og 5. Plads i
linieløbet.
Årets rytter:
Mads Würtz
Pokalens navn siger alt. Den gives til årets rytter. Det er en
elitepokal. Dvs. bedste præstation.
Begrundelse: Der har været mange om budet. Lad mig nævne flere
eksempler:
A-ryttere udtaget til Post-DK, 1 og 2 i Damecup, udtagelser til
VM København, DM, EM, VM titler i Master.
Men en titel vurderes som helt ekstraordinær. Han måtte nøjes
med 2. Plads ved DM. Der har været pres på hele sæsonen mhp.
udtagelse til VM i København. Stort talent og målrettet
specialtræning sendte ham til VM enkeltstart som Danmarks nr.
2.
Han endte som Danmarks og Verdens nr. 1.
Drengen fra Randers som kom til Herning. Og den unge fyr, som
alle nu kender fra TV.
Verdensmester Mads
Würtz.
Banko Lederpokal
1:
Morten Brink Jensen
En lederpokal går til en person, som på lederniveau har ydet en
ekstraordinær indsats i klubben.
Begrundelse: Denne pokal går til en person, som har lagt så
mange ressourcer og arbejdstimer i klubben, som de færreste gør på
10 år. Han har haft hænderne i alt. Klubben har været og er hans
liv. Lad mig nævne:
Teamchef Junior, bestyrelsesmedlem, ansvarlig for GP Herning,
ansvarlig for Nations Cup Junior i Herning, løbsgruppe omkring
gadeløbet, arbejdsgruppe mhp. nyt continentalhold 2012,
sponsorater, og en hav af AD-hoc opgaver.
For de personer som har arbejdet tæt på ham gennem 2011 ved
hvilken gevinst han er for klubben.
Han er ung, han vil gerne det hele og lidt til, og skal lære at
sige fra til opgaver. Vi skal gerne have glæde af ham i mange år
fremover.
Hans potentiale i cykelverdenen er stor. Hvem kan som 23-årig
være løbsarrangør for et Nations Cup og få topkarakter af
internationale kommisærer.
Pokalen går yderst fortjent til Morten.
Lederpokal 2: DP trænere (Simon
Jul, Winnie Nielsen, Henriette Frederiksen)
Klubbens anden lederpokal går til en trio. I Klubben har vi en
gruppe, som kører virkelig, virkelig godt.
Der er super struktur på træningen, planlægningen, løbsture
osv.
Der er omsorg for rytterne, motivation, modtagelse af ryttere
efter målstregen.
Til DM i Ballerup står andre klubber bare og ser på sammenholdet
i HCK lejren.
Og ikke nok med det. Så arrangerede de en sommercamp for ryttere
i Vildbjerg i sommerferien, da DCU's camps var overbookede. Primært
for HCK ryttere, men også ryttere udefra. En kæmpe succes og
reklame for HCK.
Trioen supplerer hinanden på bedste vis og udnytter deres
forskellige kompetencer, som det gælder om på et hold.
Trioen har en stor fortjeneste i drenge/pigeafdelingens
succes.
Derfor uddeles lederpokalen til trænergruppen omkring D/P, Simon
Jul, Winnie Nielsen, Henriette Frederiksen).
Hjælper
pokalen:
Jens Krog
Som formand er et af mine mål at sætte fokus på frivillige
hjælpere i klubben. Uden dem ingen klub.
Jeg synes det er fantastisk, når forældre bruger så meget tid på
at hjælpe klubben.
Det kan være folk som går stille med dørene, men alligevel er
alle vegne. Deres opgaver er måske skjulte, forstået på den måde at
andre i klubben måske ikke ved at de opgaver findes og udføres.
Festen i aften er jo også en tak til alle hjælperne, og heldigvis
er der mange af jer som har taget mod tilbudet.
Til indledningsløbet blev fremhævet 2 hjælpere: Leni og Dan Ole
Andersen
Jeg har uden bestyrelsens godkendelse i går aftes besluttet,
håber på tilgivelse, at der indføres en pokal til årets frivillige
hjælper.
I år går den til en person som har været i klubben gennem 8-9
år, og fulgt sine børn op gennem rækkerne.
Det er en af de mest uselviske personer, altid klar med en
hjælpende hånd.
Lever i det skjulte, siger aldrig nej til opgaver. I år har
vedkommende været klubhus ansvarlig, hvem tænker på en der reparere
døre og rengør bruserkabiner i klubhuset. Han har serviceret
spinningcykler. Han har været cykelmekaniker på HCK hold, han har
stået med flag til samtlige HCK løb i år, osv.
Pokalen skal selvfølgelig gå til Jens Krog.
VM
hæder:
Mads Würtz - se tekst ovenfor
Jesper Nielsen -
Ikke kun VM titel i Masterklassen, men også krydret med DM og EM
titel.
Kæmpestort og fantastisk sæson for Jesper.
Herning CK er utrolig stolte over jeres helt enestående
resultater, I er begge super ambassadører for klubben og
Herning.
Gave: VIP billet til Giro 2012