Team Designa Køkken Blue Water Junior i storform til VM

Sidste løb før VM i Italien

 

Team Designa Køkken - Blue Water Junior var fra torsdag til søndag i Belgien og forberede de sidste finesser op til VM i Italien i den kommende uge. Drengene brugte Liege Lá Gleize, som opvarmning og viste her stor styrke i feltet! Gentagende gange var stort set alle fra holdet i udbrud, hvilket allerede på første etape var ved at give pote med Alexander Kamps 3.plads og kunne dermed også få overrakt ungdomstrøjen.
På anden etape skulle teamet, som er danske mestre i holdløb, køre en 11,8km langt holdløb på en meget svær og kuperet rute! Denne desiplin lå ellers rigtig godt til drengene, men efter 4km bliver der oversatset og Alexander ryger ud i noget grus og punkterer og mister dermed ungdomstrøjen.

Med stor aggressivitet angriber Alexander så på næste etape og kommer afsted i en 6mandsudbrydergruppe, hvor han i overlegen stil kunne spurte sig til sejren.

Inden sidste etape er det den lokale Frederik Thalund der ligger bedst til i klassementet. Frederik kommer med feltet ind og får dermed en samlet top-20 placering i løbet som førsteårs junior - et rigtig lovende resultat til løbet næste år! 

Drengene er nu taget videre til Italien hvor Jesper Kousgaard, Frederik Thalund og Alexander Kamp skal køre Junior VM landevejsløb