Error parsing XSLT file: \xslt\Top_rotation.xslt

Team Designa Køkken - Blue Water Junior danske mestre i holdløb

Første DM-titel i hus

 

I dag lørdag skulle junior DM i holdløb 2010 afholdes i Ålborg, hvor 7 hold til start. Hvert hold stillede til start med 4mand og skulle forcere 3omgange á 11,5km, i alt 34,5km. Ruten var meget kuperet og teknisk og derfor en meget svær rute at køre hold på, da der også var en del blæst og regn!

Team Designa Køkken Blue Water Junior stillede i dag med de to lokale Herning ryttere Frederik Thalund, og Jesper Kousgaard samt Christian Jersild Jensen og Kasper Svingel.

Holdet havde haft god forberedelse op til løbet og havde fået hjælp af daværende træner og enkelstartsspecialist i Herning Cykle Klub, Frank Hyldgaard, til at rette de sidste finesser på plads.

"Det var i år en meget kort rute men dog meget kuperet, så vi valgte at starte stille ud. Efter en tredjedel af første omgang måtte Kasper Svingel dog sande at han simpelthen ikke havde dagen og måtte overlade resten af løbet til de resterende tre holdkammerater.  De resterende tre kæmpede en brav kamp og kørte rigtig flot og klogt, men da vi var halvejs i løbet var vi 15sekunder bagud, så dermed måtte vi begynde at satse lidt mere. Da vi så kommer ud på sidste omgang havde vi fem sekunders forspring, så spændingen var høj i bilen. Forspringet holdet til mål og dermed kunne vi fejre Herning Cykle Klubs junior team, Team Designa Køkken - Blue Water Junior som danske mestre i holdløb 2010" udtaler en meget tilfreds Frank Hyldgaard.

 

Resultat, Junior DM I holdløb 2010

1. Team Designa Køkken-Blue Water Junior 44,26.42.
2. Team Glud & Marstrand Hobro Horsens Junior 44,35.11.
3. Team Knudsgaard 1 44,37.89.