HCK på træningslejr i Italien
Lørdag kl. 10:30 mødtes en
folk glade ryttere og forældre. Destination: Italien.
Lørdagen gik med at
transportere menneskemængden 1500 km syd på og det tog omkring 22
timer.
Søndag morgen kl. 9:00 ankom
vi til la Rocca, hvor vi blev modtaget af HCK´er som allerede var
ankommet. Morgenmad blev serveret og indtaget, derefter gik vi i
gang med at finde vores hjem for den næste uge. Da indkvarteringen
var ordnet, skulle cykler pakkes ud og samles. kl. 14:00 kørte alle
ryttere og nogle forældre ud på de italienske veje med høj solskin
og varme, så det var i korte bukser og korte trøjer (lækkert).
Ungdom/Junior/Damer rullede en dejlig tur på ca. 40 km med en lille
stigning på 5 km. Her blev lungerne testet, selvom det ikke var
meningen. Men godt var det:-)
Efter rulleturen blev der
hygget og slappet af i den italienske højsol (skønt). Og her viste
det sig, at mange af de danske blege HCK´er allerede havde fået de
første røde streger.
Aftensmaden blev indtaget kl.
19:00 hvor menuen bestod af god mad, der var dog alt for lidt af
den. Så mange ryttere var ude og anskaffe sig mere mad. Senere blev
der orienteret om dagen i morgen, hvorefter blevet der hygget ved
de forskellige hytter med diverse væsker:-)
Mandag morgen startede dagen
med morgenmad kl. 8:30 og træningen kl. 10:30. Ruten var lettere
kuperet med 4 bjerge, hvoraf 2 var med race til toppen. Her viste
Niklas Eg at han var stærkest, og Mathias M. Nielsen blev nr. 2,
men det vigtigste var at alle var trætte til sidst. Efter ca. 90 km
var strabadserne overstået og en dejlig ro i lejren var
opnået.:-)
Dame-holdet kørte med
drengerytterne denne dag, for at vise det nye holdtøj og på deres
tur fik de et eventyrligt bekendtskab med et smukt bjerg kaldt
Fozze. Det forlød, at de var meget fascineret af dette bjerg,
:-)
Aftensmaden kl. 19 var
heldigvisi noget større mængder end aften før og bestod af pasta
til forret og kylling og kartoffelmos til hovedret. Derefter var
der enighed om at vi skulle have en is i Garda og det i kæmpe
potioner.
Tirsdag var morgenmaden kl. 8
og træningen kl. 10 men pga af trist vejr, valgte
ungdom/Junior/damer trænerne at køre en mere flad rute end først
planlagt - en tur på 110km med et lille bjerg på 1-2km
halvvejs.
På kystvejen blev der kørt et
enkelt interval på 5-7km som gik rigtig godt, vil tro
gennemsnitshastigheden var omkring 45-46 stykker, så det var
ok.
På hjemvejen blev der kørt 3-4
stk. intervaller, hvor ryttere/forældre/trænere blev kørt godt
møre, men et gammelt ordsprog siger:"Selvskabt smerte man ikke dør
af, er en god smerte":-) Nå men resultatet blev i hvert fald den,
at der igen var en dejlig rolig stemning i lejren.
Onsdag kom vi så til
kongeetapen, FOSSE. Et berygtet bjerg, med ubehagelige procent
stigninger.
Det viste Damerytterne godt,
da det var 2. gang på 3 dage at de skulle forcere
bjerget.
Først skulle en let
opvarmningstur ud til fosse overståes og det gik da også fint, der
blev kørt en enkelt interval derud. For bunden af Fosse-bjerget fik
rytterne mulighed for at smide overflødig tøj inden opstigningen.
Pga. god bjergkørsel på de forrige etaper fik Mathias Møller og
Niklas Eg et handicap på 1 min. efter os andre. Efter mange hårde
og lange min./km. lykkes det Niklas Eg at nå først til toppen med
en tilfreds træner (Peter) som nr. 2. Efter at alle var kommet til
tops og fået varmt tøj på, gik turen så ned af bakke. Det var lige
hvad vi havde brug for, men til alt uheld mødte vi en haglbyge på
vejen og det gjorde da også nas, men en klog mand har engang sagt:
"Smerte er som sød slik, det skal nydes". Nå men, det var heldigvis
en kort byge og solen kom atter frem og blev hos os resten af
vejen, hvor endnu et bjerg skulle passeres. Det var et mindre et af
slagsen, men pga. træthed i rytternes ben var den nu hård nok.
Desværre kostede et af nedkørslerne et offer, i et sving, lå der en
ordentlig bunke grus på vejen fra et regnskyl - det lykkes ikke
Mads at undvige, så det kostede en tur i asfalten. Heldigvis havde
vi doktor Knud Simonsen i servicebilen og han fik straks Mads
efterset og vurderet. Knud og Jens Krog tog Mads med på hospital
for at få renset sårene. En stor tak for det Knud og Jens! Det skal
lige nævnes at på dagens etape, havde vi et filmhold med, som tog
nogle fantastiske flotte videoklip af forpinte rytters
ansigter.
Da vi nærmede os enden på
dagens etape blev vi delt op, så dem der havde lyst, kunne få endnu
et bjerg (Lumini) Efter etapen blev madpakken dyrisk fortæret, da
det havde været en lang tur.
Ved aftensmad tid kunne man
igen se trætheden i rytternes øjne og det var en sand fornøjelse at
se, som træner i hvert fald :-).
Torsdag skulle den frygtede
bjergenkeltstart så afvikles og det forgik smertefrit, i hvert fald
for dem der skulle tage tid:-) For rytterne var det en HELT anden
sag. For Mathias Møller var smertens tid 26:36 min som gav en
imponerende 1. plads, Mads Rahbek nr. 2 og Matin Gro nr.
3.
Martin Dyreborg vandt Junior
klassen, Fie Degn vandt Dame-klassen og træner Peter vandt
træner/forældre klassen.
Torsdag var også dagen hvor
Gardaland skulle erobres, men det blev desværre med regn som værste
modstander. Men efter timers kamp, vandt rytterne kampen og de
sidste timer i Gardaland blev nydt i tørvejr.
Torsdag aften var stemningen i
lejren igen stille, da vi alle var ved at være godt brugt efter
snart en ugens cykelstrabadser.
Fredag blev en udfordringens
dag. Et sindssygt bjerg på 7 km med en gennemsnits stigning på små
18%. Stemningen var fin til vi nåde opstigningen til bjerget.
Herefter var det alle for sig selv. Og gruppen blev da også
splittet i atomer, da bjerget viste tænder. Omkring 24% stigning
startede bjerget med og så var linjen ligesom lagt. Mellen 45-60
min. tog det at køre 7 km.:-) Så gennemsnitsfarten var en anelse
lav. Men det er også ok nå, det nu er sidste dag. Efter bjerget gik
det så ned af bakke hele vejen hjem til Garda, La Rocca. og en
træningslejr var næsten overstået. Træner Peter mente dog, at han
da lige til sidst skulle vise hvordan man ikke skal køre i et
hårnåle sving. Slam sagde det og en rutsje tur på asfalten var en
kendsgerning. Heldigvis skete der ikke de store skader på mand og
cykel. Da vi nåde campingpladsen, blev cyklerne straks pakket
sammen og læsset i traileren og mandskabsvognene. Derefter var det
afslapning og spisning der stod på programmet, indtil transporten
til DK skulle begynde.
21 timer og nogle små pauser
senere stod vi atter i Herning og Italiens-turen 2010 var
overstået.
Så en hurtig status er
følgende: En god tur med gode km i benene. God forplejning,
forholdsvis godt vejr, især første og sidste dag. Gode faciliteter,
og til sidst en stor tak til de som har arrangeret turen til
Italien 2010 og til de som stod for morgenmaden hver
morgen.
Tak for turen!
Ungdomstrænerne
