Error parsing XSLT file: \xslt\Top_rotation.xslt

Team Designa Køkken - Blue Water Junior og Herning CK Junior på samling

Suveræn samling i Juelseminde!

 

Team Designa Køkken - Blue Water Junior og Herning CK Junior tilbragte dagene onsdag til søndag i vinterferien i Juelsminde på endnu en træningssamling. Samlingen bestod af hård træning samt at opbygge et bedre sammenhold mellem rytterne samt til deres lederne - f.eks. var to af holdets primære sportsdirektører René Jacobsen og Nicki Hjort Olsen med på denne samling, som begge sidste år var sportsdirektør på kontinentalteamet Team Blue Water - Cycling for Health.

Trods det dårlige vejr med snefygning og en meget kold vinterblæst fik drengene trænet rigtig godt med kilometer og masser af intervaller, hvor de bl.a. søndag var i Vejle og prøve kræfter med mindre stigninger som munkebjerg og kiddesvej. "Det er nu vores 3.samling med teamet, og hver gang vi mødes ser vi stort fremskridt i holdets styrke! Både formmæssigt men også sammenholdet mellem rytterne. Holdet består af en meget stærk og bred trup af ryttere, som jeg ved kan levere gode resultater hele sæsonen." udtaler Team Manager for Team Designa Køkken - Blue Water Junior, Morten Brinch Jensen.

Team Designa Køkken - Blue Water Junior tager til Mallorca den 12.marts i 10dage og skal derefter køre Rund um Ascheffel og Giro Nortorf i Tyskland samt Ster van Zuid Limburg i Belgien for at få finpudset formen inden sæsonstart.

Herning CK Junior tager til Italien i påsken.

Team Designa Køkken - Blue Water Junior har fået endnu et sponsorat gennem Henning Jørgensen Cykler, hvor TREK sponserer cykelsko til teamet. Modellen hedder Bontrager RXL Gold.

I samarbejde med Team Designa Køkken - Blue Water Ladies er et sponsorat på Craft handsker også kommet på plads.