HCK kom, så og sejrede!!!!!
Hele klubbens B&U afdeling havde valgt at drage til Fyn for
at køre løb i Faaborg og Svendborg. Turen startede fredag, hvor
alle kørte i samlet flok til vandrehjemmet i Svendborg. Efter
ankomsten, var der aftensmad, hygge og socialt samvær på tværs af
værelserne. Lørdag skulle rytterne starte i Faaborg, hvor ruten var
blæsende og lettere kuperet. Vores første startende rytter
Sebastian i U11, klarede det rigtig flot og kørte ind som nr. 4,
dog lige udenfor præmierækken. Efterfølgende skulle U13 drenge og
piger kæmpe om placeringerne, her vidste Emma Jørgensen sin styrke,
og kørte i mål som vinder af U13 piger, men hun slog også alle
drengene i U13. Hendes Klubkammerat Signe Lambæk blev en flot nr. 2
idet hun også sad med drengene ind. Hos U13 drenge havde vi Malte
Skannerup i præmierækken, han blev nr. 7. De lidt ældre ryttere i
U15 lagde stærkt ud, og sendte Mathias Jørgensen i udbrud, her sad
han så resten af løbet og kørte i mål som vinder af U15 klassen. I
feltet skulle klubkammeraterne spurte om 4 pladsen, denne snuppede
Andreas Jeppesen, han vandt feltets spurt. Mathias Dalum blev nr.
10, Peter K. Nielsen nr. 11, Kristian Arnth nr.14. I U16 piger
havde klubbens nyoprykkede Simone Eg fundet diamanterne frem i
benene, og kørte sig ind som nr. 3, et rigtig godt resultat.
Dagen efter gik det løs i Svendborg, alle rytterne var klar til
at gentage gårsdagens resultater. I U11 klassen skulle Sebastian
Pedersen være den første til at kører en rigtig flot podie plads
ind til klubben. Han byttede sin 4 plads fra lørdagens løb, ud med
en flot 3. plads. Igen i U13 piger gjorde Emma Jørgensen rent bord,
og tog sejren, igen foran sin klubkammerat Signe Lambæk. I U13
drenge, var Malte også godt med fremme, han kørte sig ind som nr.
8. I U15 klassen skulle der igen spænding på bordet, nu var det
Kristian Arnth der havde valgt at gå i udbrud, og det skulle vise
sig at være en god taktik, han kørte ind på 2. pladsen, efter et
tæt spurtopgør. Andreas Jeppesen kunne igen indtage 4. pladsen.
Vinderen fra Faaborg, Mathias Jørgensen blev nr. 8, Peter Kjær nr.
12, Marius Therkildsen nr. 14, Emil Lambæk nr. 17. Også i U16 piger
var Simone Eg igen med fremme i spurten, hun kørte sig ind på en 2.
plads.
Det var en rigtig god weekend, hvor alle, både forældre, trænere
og ryttere havde en hyggelig tid sammen. Det kan vi godt gentage i
2011 sæsonen.